
Guide
Reparation eller udbedring?
Der er stor forskel på om du får udbedret en fugtskade eller får den repareret. Læs her hvad forskellen er, og hvad du skal være opmærksom på.
Der er stor forskel på om du får udbedret en fugt skade eller du får den repareret. Det er værd at være opmærksom på når du sætter din vogn på værksted eller hvis du selv går i gang med fuge pistolen.
I mange tilfælde vælger man at udtørre vognen - fuge efter, så vognen er tæt fra udefrakommende vand, og dermed er en eventuel fugtskade udbedret.
I nogen tilfælde er der ikke stor forskel på prisen på udbedring og reparation når man alligevel er i gang, selvfølgelig er det også noget mere dyrt at få det repareret hvis det er en stor fugtskade.
Hvis du har en campingvogn hvor du har haft en utæthed, og det ikke er synligt i form af skjolder, er en udbedring og udtørring ofte nok. Træet tørrer ud og eventuelle 'hævninger' i pladen forsvinder hvis det ikke er en større fugtskade.
Har du derimod en campingvogn, hvor der har været vandindtrængning af større karakter, og det har efterladt synlige skjolder i loft eller væg, så bør du sammen med udbedring få udskiftet træ eller plade. Dette er en reparation i stedet for en udbedring.
Ofte når man åbner en campingvogn op der har eller har haft fugt, er træt inde bagved råddent eller vådt. Det værste man kan gøre er at fuge campingvognen om, gøre det tæt, uden at udtørre fugten først, så spærrer man det nemlig inde og det udvikler skimmelsvamp.
Hvis du på nogen måde er i tvivl, bør du kontakte en fagmand før du udbedrer utætheder eller skader på din campingvogn, da du i værste fald kan gøre skaden værre ved at gøre det forkert.
En venlig tanke og et godt råd herfra 🙂